Top

Mallorca

I mange år har jeg tænkt, at Mallorca var den lette (og lidt for populære) solferie-destination, men jeg må indrømme, at øen blivere lunere i mit rejsehjerte hver gang jeg tager hertil. Frodige bjerge, intime landsbyer, masser af kultur og en afslappende atmosfære.

Ferieøen, der smiler til dig og giver en varm krammer til din overbebyrdede arbejdshjerne. Her er plads til din kuffert – uanset om du er til ro, natur, kunst, shopping eller fest. Øen, der kan det hele.

Vi har fundet vores perfekte oase i den labre badebugt Port de Sollér. Omkranset af Serra de Tramuntanas frodige bjerge, hvor solstole og sejlbåde kappes om solstrålernes (og turisternes) opmærksomhed. Her er helt utroligt smukt og dejligt.

Læs her, hvorfor Port de Sollér BESTEMT skal være på din rejseliste og hvad du bør være opmærksom på før du tager afsted.