Arcachon: Badeby på vestkysten

France

Arcachon: Badeby på vestkysten

Vi havde egentlig booket 14 nætter på fantastiske Chateau Richelieu i vinmarkerne, men da vi gik rundt i kolde, mørke Danmark sagde min mand: “Er der ikke også noget vand ved Bordeaux?”

To timer efter havde vi hakket fire nætter af chateau-oplevelsen og booket en lejlighed i centrum af badebyen Arcachon. Og helt ærligt: Jeg vidste sgu ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente.

Det så da hyggeligt ud på billederne… og det er jo altid lækkert at være ved vandet. Men min erfaring siger bare, at badebyer tit kommer med overload af turister, upersonlig stemning og halvdårlige restauranter.

Er det så anderledes her? Neeeej, ikke rigtig faktisk. MEN: Vi var helt på dupperne over Arcachon. Stjernerne i øjnene blev flere for hver dag, vi var her. Og hvordan kan det så være? Det kommer nu…

Arcachon - 100% besøget værd

Med en overraskende charme, åbner Arcachon sig op for sine gæster og tilbyder historisk arkitektur, livlige shoppinggader og uendelige strandvidder.

Jeg troede bestemt, at jeg vidste hvad victoriansk byggestil går ud på. Det viste sig så, at jeg var skudt helt ved siden af. Det lærte vi i Arcachon. Byen er fuld af victorianske huse og palæer – som for mig at se er et mix mellem tyrol- og borgtema. Især i vinterkvarteret (Ville d’Hiver), hvor de helt store victorianske bygningsværker ligger sidde om sidde. Imponerende.

Det gør, at byen smiler af arkitektonisk charme og holder øjet beskæftiget, mens du slentrer gennem gaderne.

Både øjet og shoppehjertet er ellers fint beskæftiget af alle de muntre butiksgader, der udfolder sig jo længere ind i byen, du bevæger dig. Og detaljerne fra byggestilen får bare det hele til at samle sig på en hyggelig måde. Det er i det hele taget et virkelig behageligt og afslappet sted at tilbringe nogle dage. Vi var her i tre, og vi kunne sådan set sagtens have brugt to dage ekstra. For selve byen har – som nævnt – ret meget at byde på i sig selv, og lokalområdet har også ret mange oplevelser på spring.

Jojo – men vrimler det ikke med turister? Jo.

Men de fleste er fransktalende. Og jeg får det altså lidt jackpot-agtigt i maven, når jeg finder frem til de steder, hvor de lokale kan lide at færdes. Det fortæller mig, at jeg har ramt rigtigt. Så for mig, er det turistet på den gode måde 🙂

Men hvis du får uheldige tics af souvenirbutikker, solskoldede rygge og folk der tydeligvis ikke hører permanent til, så overvej om Arcachon er stedet for dig.

… men overvej det alligevel igen. For så turistsmadret er her altså ikke. Langt de fleste butikker er helt almindelige. Jeg fik hopla over de mange spændende tøjbutikker, og selv turistbutikkerne er sofistikerede – ikke de sædvanlige badedyrsboder.

Det eneste vi var lidt ærgerlige over er, at 60% af butikspersonalet har en tendens til at være lidt ligeglade med, at du er der – hvis ikke direkte fornærmede over det. Det er synd. Men så får man så meget desto mere lyst til at handle i de butikker, hvor man mødes af et smil og en imødekommende betjening. Og det gør man heldigvis også flere steder.

Alt i alt var vi begejstrede og opløftede af vores ophold i Arcachon. Jeg vil tillade mig at skifte fortegnet fra “turistet badeby” til “stimulerende afslapningsby”, og indstille rejseplanerne til et snarligt gensyn. Har du dit blik rettet mod Frankrigs vestkyst, så kan jeg ikke forestille mig et bedre sted at slå sig ned.

Her er fire oplevelser, som jeg synes du skal bruge dit krudt på 🙂

Dune du Pilat

Yes, I know… du har allerede læst om Dune du Pilat (eller “Dune du Pyla”) 100 steder på nettet. Europas største vandreklit, som bevæger sig 4,5 meter østpå om året. Fra toppen har du en 360 graders udsigt, som er helt fantastisk. Det er hovedattraktionen her på egnen. Og det er der altså god grund til. Det er ikke bare en bunke sand… eller, det er det… men det er en forrygende bunke sand. Og det vil være helt åndet-idiotisk, hvis du ikke tager ud for at opleve den.

Her er lidt praktiske informationer, som jeg gerne ville have vist, før vi tog herud:

PARKERING:

Der er betalt parkering, og du finder betalingsautomaterne ved stien til opgangen. Når du skal hjem, så husk at betale før du går hen til din bil og kører ud. Det er super flovt at være den bil, der blokeret hele køen ved bommen, fordi man ikke har afregnet sin billet. Så husk det 😉

GANG TIL DUNE DU PILAT FRA PARKERINGSPLADSEN:

Det tager cirka 10 minutter at gå op til klitten. Fra parkeringspladsen er der skiltet mod opgangen. Du går i sand det meste af vejen, men det er i plant terræn indtil du når trappen, som fører dig op på toppen. De hardcore går selvfølgelig op ved siden af trappen og kæmper sig vej gennem sandet… så sej var jeg altså ikke. Trappen fungerede perfekt for mine halvtrænede lårbasser. Til gengæld er det super sjovt at løbe gennem sandet på vej ned igen (træd med hælene først). Så sjovt, at man (næsten) får lyst til at gå op på toppen og tage en tur mere.

TOILET OG FORSYNINGER:

På vej hen til trappen finder du små boder/caféer, hvor du kan købe drikkevarer og snacks. På vejen er også toiletter og informationshuse, hvor du kan blive klogere på sandklitten.

TID PÅ DAGEN:

Jeg vil anbefale, at du tager turen hertil, mens her er sol og allerhelst i den gyldne time. Men… anything goes… uanset hvad, er det en mavepuster af de helt gode!

Jeg kan lide at fotografere, og derfor gik jeg efter at være på klitten i den gyldne time, hvor man fanger sandet og udsigten i et superflot blødt, varmt og gyldent lys. Der forekommer hver dag i timen efter solopgang og timen før solnedgang. Du kan hente app’en Lumy – Beautiful Sun Tracker, hvis du vil se, hvornår du skal stå klar med kameraet. Den koster lidt penge at hente, så du kan også vælge bare at bruge øjnene eller Google 🙂

Nå, tilbage på sporet… jeg forsøgte at ramme det perfekte gyldne lys. Og det havde jeg også gjort, hvis jeg havde regnet ud, at vi lige skulle gå de famøse 10 minutter for at komme derop (super smart af mig – man kunne måske sige sig selv, at man ikke bliver hentet af en helikopter og fløjet op på toppen). Meeeen, vi kom lidt for sent, og det var altså stadig en mavesugende flot oplevelse.

Familier, nyforelskede, ungdomskåde, enlige og ældre havde slået sig ned i sandet for at nyde solen gå ned i vandet. Mennesker flokkes til ved solnedgangstid og det er ganske forståeligt. En ubeskrivelig atmosfære opstår i det bløde sand. Nogle havde endda picnickurv og pizzaer med op. Og selvom der er mange mennesker på denne tid, så er der altså sandpletter nok til alle.

Hvis jeg kan lokke min mand ud i morgenluften, vil jeg næste gang forsøge at komme hertil ved solopgang, hvor der formentlig ikke er helt ligeså mange besøgende

Arcachon by

Arcachon har en flot bred strand, med en lang række af restauranter og barer på promenaden. Her kan jeg godt forstå, hvis du gerne vil tilbringe en del af din tid… meeen, jeg synes nu, at guldet ligger i de hyggelige shoppinggader bag promenaden. Tag en osetur med vindueskiggerier, nap en café au lait på vejen og gå ad trapperne op til den kønne park og tag en puster.

Kommer du i bil? Så kan du parkere rundt om byens centrum (som er bilfri zone mellem kl. 12 og 23). Her er ikke EasyPark, så du skal betale i én af automatstanderne, som godt kan stå placeret et pænt stykke væk fra din p-plads. Hvis du har en stander lige ved bilen – fedt – ellers må du stramme skoene og begive dig ud for at finde den nærmeste.

Vinter-kvarteret

Næsten tilfældigt valgte vi en detour til Ville d’Hiver, som ligger lidt inde i landet fra promenaden (ca. 5 minutter i bil). Arcachon er bygget op af fire kvarterer, opkaldt efter de fire årstider, og Ville d’Hiver (vinter-kvarteret) er den historiske del af Arcachon.

Her tårner imponerende victoriansk arkitektur op bag grønne buske og blomstrende træer. Enorme villaer og palæer ligger side om side på de stejle gader. Hvis du tænker en victoriansk version af Strandvejen, bare mere intimt og uden havudsigt, så er det ikke skudt helt ved siden af.

Vi parkerede på All. Stora, en sidevej til Avenue Victor Hugo, men du kan parkere hvor som helst. Her er ingen butikker eller caféer, så lad pengene blive i tasken og nyd den gratis oplevelse af storslåede bygningsværker fra en anden tid. Nogle vælger at køre rundt i bil. Jeg foretrækker at gå. Så fornemmer jeg bedre detaljerne og stemningen ved arkitekturen. Men det er nok en smagssag.

Cykeltur på Cap Ferret

En ting, der virkelig kan anbefales, er at tage båden fra Arcachon til Cap Ferret – en halvø, som slanger sig aflangt mellem havet og indsøen. Her er lange strandstykker med iltert hav, idylliske fiskerlandsbyer og gode cykelmuligheder.

Det tager blot 30 minutter at sejle over. Med bil tager det, til sammenligning, to timer at køre, fordi du skal hele vejen rundt om indsøen. Båden fra Arcachon er virkelig nem. Du køber billet på kajen og du kan tage din cykel med (mod gebyr). Det er en lille båd, hvor personalet bærer cyklen over rælingen mens du går ombord, så det er ikke muligt at tage bil eller andre former for køretøj med.

Vi havde egentlig planlagt at leje cykler i Cap Ferret, men vi blev tilrådet af en lokal at leje dem i Arcachon, fordi det angiveligt er billigere (på trods af cykelgebyret på båden). Om han bare ville hjælpe nogle vender med at få udlejet sine cykler skal jeg ikke sige, men vi gjorde som han sagde, og det fungerede helt fint.

Når du kommer over til Cap Ferret, vil jeg anbefale, at du går ind i turistinformationen og får et kort og en kort beskrivelse af cykelruterne. Der er steder, der ikke er sikre at cykle pga trafikforholdene, så her er det en god idé at sige ‘ja tak’ til lidt ekstra info. Turistinformation ligger for enden af den gade, du træder ud på, når du går fra båden. Så bare gå lige ud, forbi restauranter og boder. Så ligger Turistinformationen på venstre hjørne, for enden af gågaden.

Vi startede med at køre ned til sydspidsen, hvor du har en skøn udsigt over mod Dune du Pilat. Her er også en strand og en restaurant, så her er masser af muligheder for at slå sig ned og hygge sig. Vi valgte dog at komme hurtigt videre, så vi hjulede over til den store og imponerende strand på vestkysten, hvor vi smækkede rumpetten i det varme sand og nød udsigten af surfere, der ihærdigt gjorde et forsøg på at ramme den rigtige bølge. Her på stranden kan du også købe forfriskninger. Til gengæld skal du være opmærksom på badeforholdene. Understrømmen kan være kraftig på disse kanter.

Gennem en længere, asfalteret skovsti, kommer du ud til den lille fiskerby l’Herbe, som i sig selv er ret charmerende. Med små, farverige hytter og sirlige beplantninger i de små gyder mellem husrækkerne, føles idylstemningen ret autentisk. MEN – vil du have noget at spise, så er du altså ret tvangsindlagt til at spise østers. Alle… og jeg mener alle… restauranterne i byen (for der er faktisk en del) har som krav, at du som minimum bestiller 6 østers til bordet. Vi havde ikke lige fået vores østersmaver med. I stedet fik vi et tip om, at der i starten af byen ligger en bar, hvor man kan gå og få drikkevarer og lidt småt at spise… ingen østerskrav 🙂

Cap Ferret by

Man mærker tydeligt turismens svingninger i hovedbyen Cap Ferret, men jeg synes alligevel, at det en slentretur værd. Smut ind og ud af de sjove butikker og slut dagen af med kaffehygge på konditoriet Frédélian.