Laugavegur: Det skal du vide om den kendte vandrerute

Iceland

Laugavegur: Det skal du vide om den kendte vandrerute

Efter at have strammet vandrestøvlerne i seks dage på Islands mest kendte hiking trail Laugavegur, sidder jeg nu og får præstationsangst. For jeg har aldrig i mit liv oplevet noget så smukt og indtagende. Alle ord, jeg forsøger at hente frem, virker forfladigende og basale.

Så til en start er det eneste, jeg vil sige: Du fortjener den her oplevelse! For mig har det været en livsforandrende oplevelse at vandre gennem de storslåede islandske landskaber.

Laugavegur er en magisk rejse. At være ude i den store natur, hvor kontrasterne sender følelserne på eventyr, skaber en frihedseksplosion i kroppen, som jeg ikke kan sammenligne med noget andet. Samtidig fyldes alle celler af respekt over de kraftige magter, som naturen har til rådigheden i det rå landskab heroppe.

Uanset om du rejser alene eller i selskab med andre, så gem en lille plads i dit hjerte til de livsbekræftende minder, du tager med dig fra Laugavegur. Det er minder, der bliver ved at få mit blod op at koge, som de varme kilder under snedækket. Jeg delte rejsen med min bror, og det gør bare den her oplevelse endnu mere enestående.

Du kan læse om ruten og de områder, du kommer igennem, på enhver side om Laugavegur, så her skal vi hellere hygge os med de ting, som du ikke vidste, at du skal vide, før du tager afsted. Eller sagt på en anden måde: De ting, som rev mig i næsen, smertede benene og eksploderede i min hjerne. Jeg vil føre dig gennem mine AHA-oplevelser – både de gode og de dårlige, så du måske er lidt bedre forberedt, når du træder ud i de vilde landskaber.

For det første…

Laugavegur er 55 km og fordeles typisk over 4 dage

… ja, men de forsvinder som dug fra solen. Det ubegribelige ved denne tur er, at øjet aldrig når at kede sig. Ikke et eneste sekund. Naturen på Island er vild, rå, fascinerende, sanseberusende og ikke mindst omskiftelig. Bag hver en klippeblok åbner der sig et nyt friskt postkort, som suger dine fødder til sig – for ikke at tale om dit kamera. Hvis du er bare det mindste foto-interesseret, så regn med at bruge den dobbelte tid på at tilbagelægge ruten med alle de ones in a lifetime-shots, du kan fange her. Hold. Da. Op. Det er helt ubegribeligt flot.

Så ja – det er nogle kilometer. Særligt hvis du ikke har været på denne type vandreferie før (det havde jeg ikke). Men jeg lover dig, at du vil hungre efter mere, når du er færdig… så snart dine fødder måske lige har hvilet ud en dag eller to 🙂

En vandring væk fra civilisationen

Ja, det er det. Ved flere af hytterne er der intet signal. Intet. “Hvad?! Men jeg har lovet at give livstegn til min kæreste” – NIX! Forbered dine nærmeste på, at de ikke hører lyd fra dig på daglig basis. Enkelte af hytterne har en smule signal – særligt den sidste i Porsmork. Men for langt de fleste hytter er der altså ikke sat en 5G-antenne op på bjergtoppen.

Den første aften lykkedes det dog faktisk min bror og jeg at finde en enkelt signalbar.

Ved bjerghytten i Hrafntinnusker ligger der foran dig en bakke top (lige fremme, når du står med ryggen til hyttens indgang), og hvis vejret er med dig, kan du på toppen af bakken være heldig at få hul igennem. Ikke nok til at FaceTime (eller bare ringe), men nok til at sende en sms afsted.

Alternativt kan du på flere dele af ruten mellem hytterne få fint telefonsignal. Særligt på de høje punkter. Så hold øje med telefonen – hvis det er vigtigt for dig – eller vælg at gå off the grit, mens du er på farten. Det er ret forløsende bare at slukke for omverdenen, og nyde den fabelagtige natur, mens man er der.

En stinker i starten af rejsen

Nu, når vi taler om hytten i Hrafntinnusker, så er der en anden ting, jeg vil forberede dig på… du bør købe dig en førsteklasses næseklemme, for toiletterne her stinker fælt. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg aldrig, at mine næsebor er blevet invaderet af en så skrækkelig lugt.

Tænk festivaltoilet på 5. dagen krydret med en skarp og gennemtrængende dunst af salmiak. Uha adrr. Jeg måtte gemme hovedet undet trøjen for at trække vejret og det hænger stadig lidt i næsehårene 🙂

Der er ikke er adgang til toiletter langs vandreetaperne. Det er dig og de åbne landskaber – og så meget naturmenneske er jeg alligevel ikke. Så da jeg sad dér i salmiak-dunsten, og forsøgte at komme af med alt dét, jeg havde sparet op i løbet af dagen, cirkulerede mine tanker om frygten for, at alle toiletter på ruten skulle være sådan. Og lad mig lige slå fast. Det er de ikke. Det bliver bedre.

Du skal bare lige gennem den intense sanseoplevelse den første overnatning (og måske er du heldig, at det ikke er nær så slemt, når du kommer dertil). De resterende hytter har rigtig fine toiletforhold. Og det gode er, at man pludselig påskønner det rene og vellugtende toilet på et helt nyt niveau.

Pengene kan blive i lommen

Glæden er, at du er helt alene med naturen og dine medrejsende. Der et ingen byer eller butikker på ruten. Ingen. Ikke før du når Porsmork helt til slut. Vil du gerne have snacks med på turen? Så køb dem i Reykjavik. De eneste tegn på civilisation du møder på din vej, er hytten for enden af hver etape. Så det er en god idé at tanke op på forhånd.

Gå ikke tæt på det kogende vand

Vandet syder og sprutter i vandløb langs vandrestierne. Det er det vildeste fænomen, at jordens indre bringer vandet i kog til en grad, hvor man ville kunne tilberede æg på få sekunder. Særligt vildt er det, fordi der lige over det spruttende vand ligger en meter tyk kappe af sne og is. Det er virkelig kontrasternes højborg.

Jeg ved ikke med dig, men den slags kribler i mine kamerafingre, og så bliver al basal fornuft overdynget af en overvældende fascination og nysgerrighed… trangen til at dokumentere og ramme den perfekte vinkel… afbrudt af en fast hånd på skulderen, som venligt og irettesættende trækker mit ansigt væk fra de glohede vandsprøjt.

Naturen skal tages alvorligt. Og selvom jeg nogle gange glemmer det, så vil jeg give budskabet videre: Hold dig på sikker afstand af de kogende kilder (varme kilder er naturligvis noget andet, her kan du trygt hoppe i). Så bobler vandet af de ophedede temperaturer, så hold dig i sikker afstand og nyd synet.

Træd ikke på mosset

Noget af det smukkeste, jeg husker fra turen, er mosset i de rå landskaber. Den klareste grønne farve, som flirter med neon. Mosset i de danske skove er flot, især når det er friskt og går i kontrast med de mørke grannåle. Men her på Island er der skruet op for farvetætheden. I kombination med den mørke lavajord og bjergenes isdække, lyser den grønne nuance og skriger på opmærksomhed.

Der er masser af det bløde mos. Visse steder på ruten skal man koncentrere sig for ikke at træde på det. Især fordi det ser så tillokkende ud med den bløde overflade. Men vi fik en klar advarsel mod at pille eller træde på mos-totterne. Det er utænkeligt mange år om at udvikle og restorere sig selv. Så det kan have langvarige konsekvenser at jokke på mosset. Så en opfordring herfra: Hold dig til stien.

Køresyge-pille til busturen

Busturen fra Reykjavik til Landmannalaugar, hvor Laugavegur starter, er lang og bumlet. Det tager 3-4 timer at køre dertil. Så hvis du har tendens til køresyge, kan det være en god idé at tage en pille mod transportsyge. Både min bror og jeg begyndte at blive pressede, da bussen kørte fra asfaltvejen ud på den ujævne grusvej. Så bare en heads up 🙂

Pas på ryggen og knæene

Varm op og stræk ud. Når du går ned ad bakke, så kan et råd være at gå skiftesvis sidelæns. At gå ned at bakke er hårdt for knæene.

Meget forskellige sengeforhold i hytterne

nogle ligger man meget tæt

Den varme kilde er i starten af turen

som i helt i starten, før man er begyndt at gå. Når du træder ned i kilden er den lunken, nærmest kold – men lad dig ikke narre. Den bliver varm (virkelig varm) når du kommer længere hen.

Vælg den rigtige guide

Det er ikke helt ligegyldigt, hvordan du tager ud på det her eventyr. Søger du på Laugavegur trail kommer der et hav af guide-bureauer frem, og mange af dem er formentlig både gode og seriøse, men sørg lige for at dobbelttjekke dem, før du booker. For selvom Laugavegur ikke er ét af de helt ufremkommelige hiking trails, så skal du ud og gå på gletschere og gennem brusende floder. Og det er ikke helt ufarligt, hvis du ikke har en kyndig guide til at sikre forholdene.

Efter grundig research valgte vi at tage afsted med Icelandic Mountain Guides, og dem kan jeg varmt anbefale. Vi var en lille gruppe på 12 skønne personer, med en karismatisk og dygtig guide, som vidste præcist, hvornår hyggesnakken skulle afbrydes af alvor.

Du kan også vælge at tage turen på egen hånd. Det mødte vi mange, der gjorde. Det kræver blot, at du har et grundigt kendskab til, hvilke sikkerhedsforanstaltninger du skal tage, når du krydser gletschere og floder på Island. Det er ikke ualmindeligt, at der er dybe kløfter under sneen. Så vær sikker på at du ved, hvordan du undersøger om snelaget kan holde, før du begiver dig ud på gletscheren.

Husk også at løsne spænderne på din rygsæk, før du krydser floderne. Bliver du trukket under vandet, så kan en fastspændt rygsæk være med til at holde dig under vandet, og det er der desværre folk, der er druknet af.

Det kommer til at lyde meget dramatisk. Laugavegur er altså en ret fredelig og let fremkommelig tur. Det er bare vigtigt at kende til faremomenterne, så man kommer godt igennem.

Derfor: Hvis du ikke er en erfaren vandrer (særligt ift. gletschere og vandløb), så vil jeg anbefale, at du joiner en guidet gruppe – ja, de er dyre, men det er dét værd – ikke mindst fordi det er sindssygt hyggeligt at dele turen med andre 🙂

Billedtekst

Hvor er vi

Tine Agertoft

december 10, 2023